Søg i denne blog

onsdag den 16. april 2014

Brownies - The American Way

Ok, jeg må indrømme der er ved at gå rejse feber i den herhjemme. 
Vores rejse til USA blev planlagt for, hvad der synes som, lææææænge siden. 
Det har hele tiden været en rigtig dejlig tanke at derude i fremtiden lå en rejse og gemte sig....men nu er det altså på mandag! Reality hits og vi har netop holdt rejsemøde med min dejlige veninde som er så sød at flytte ind og passe hele vores zoo mens vi er væk.....

Jeg glæder mig bare viiiirkelig meget nu!! Det som sagt ikke noget jeg rigtig har tænkt over, men så skete det forleden at jeg kørte ud for at hente min kæreste fra arbejde og i radioen talte en sød værtinde på P3 om hvor meget hun havde lyst til at rejse og hun beskrev bare en dejlig dejlig oplevelse og afsluttede med at hun ville til New York af alle steder for det var verdens fedeste by!!!
Herefter bragede "Empire state of mind" ud af højtalerne. Jeg blev som et lille barn der glæder sig til juleaften...AAARGH jeg kunne ikke sidde stille....Jeg har aldrig været i New York og kan bare slet ikke vente.
Faktisk har jeg til denne ferie læst en Politikens "Turen går til...".................Det kunne sg* ikke ligne mig mindre! Men jeg har læst og skrevet ned alle de ting vi skal...jeg bliver mit eget værste mareridt. Der er i min verden ikke noget værre, end en lille familie stimlet sammen i en gruppe samlet omkring et kort, alle med rygsække, farmand med pengekat og kamera om halsen og alle med en solid Ecco sko på fødderne. Det bliver mig! (Minus Ecco!!!!!) 
Jeg ved også bare at vi når sg* nok ikke halvdelen af hvad jeg gerne vil, for så snart jeg ser butikker er jeg den der er strøget...så er det eneste man ser et kort der daler mod jorden og min skygge der prøver at følge med mig.

Nå, men i turens anledning har jeg skidt på alt hvad der hedder kur (ja allerede inden ferien - geeez) og bagt en omgang Brownies! Og hvilke Brownies!!! Jeg lover for at de her tager kegler. Jeg er helt bekymret for om min kæreste når at smage nogle når han kommer hjem...men altså han er først hjemme kl. 1630 og de brownies er jo lune nu.......
De har den lækreste sprøde skorpe og et dejlig blødt og svampet indre. De er helt klart anbefalelses værdige!!! Giv dem et forsøg for i vil IKKE blive skuffede!! Mums, mine tænder løber i vand bare ved snakken.

I aften skal jeg i biffen med hele familien og se.......ja jeg ved ikke helt hvad den hedder, men den handler om et fly....eller nogen i et fly.....et fly der styrter....eller nogen der bliver slået ihjel i et fly......... hmmmm.....min flyskræk taget i betragtning er det nok mildest talt et dumt film valg...... d*mn it......!!!!!!!!

I am really beginning to get excited for out vacasion to US! It has seemed like a trip that was way out in the future but now it is really moving in on us! Caaaaaant wait!!!
I Got a little carried away with excitement and decided to forget all about diet and make these fantastic brownies. Them are SO good! Even better a couple of days later



Det du skal bruge er ganske simpelt:


1.5 dl hvedemel
2 tsk vanilje sukker
50 gr. kakao pulver (usødet)
50 gr. mørk chokolade (brugte 80%) mere vil ikke ødelægge den hvis man er en choko gris!
2 æg
3 dl sukker
Ét finger drys salt
100 gr. smør
Rasp


Fremgangsmåde:

Jeg startede med at tænde ovnen på 175 grader. Herefter afvejede jeg 100 gram smør og stillede det i ovnen for at det kunne smelte. Lad det afkøle helt herefter. 

Jeg mixede mel, vanilje sukker, kakao og salt i en skål. Stil det til side og pisk æg og sukker i en anden skål. Det skal blive en dejlig æggesnaps. 
Si skålen med de tørre ingredienser i æggesnapsen og bland det forsigtigt med en dejskraber. Hak chokolade og bland med. Når smør er afkølet hældes også dette i kageblandingen. 

Smør en bageform og hæld rasp i så det sætter sig over hele bunden samt siderne. Vend fadet på hovedet så resterende rasp ryger ud. Rasp gør at kagen er super let at "smutte" ud når den er færdig og ikke en eneste kagekrumme går til spilde ;)

Hæld dejen i den smurte form og bag kagen i ca. 45 min. ved 175 grader (Jeg bruger varmluftsovn). 
Hold nøje øje med kagen de sidste 10 minutter da en brownie endelig ikke må få for meget. Vi vil jo gerne have den dejlige svampede midte :)
Tag en stegepind og prik i midten. Der skal hænge lidt fast før den er helt done.
Når kagen er færdig afkøles den helt før den skæres ud i de velkendte tern. 

Server med en dejlig kop kaffe, evt. lidt flødeskum og bær, eller spis den helt som den er : )

God fornøjelse <3


TIPS: Tilføj eventuelt nogle hakkede mandler, hassel- eller valnødder til 

ADVARSEL: De er vanedannende og meget mættende : )






Ingen kommentarer:

Send en kommentar